Blog om slægtsforskning - Slægtshistoriker Lene Dræby Kottal

Oplysninger i en skifteprotokol fra 1892

Skifter indeholder nogle gange uventede informationer, som fx oplysninger om at en forfaders søskende var udvandret.

Undersøg altid begge udgaver af kirkebogen

Det er vigtigt altid at undersøge både hoved- og kontraministerialbogen, hvis det er muligt. Der er ofte forskel på informationerne i de to kirkebøger.

af Lene Dræby Kottal

Ansøgning om erindringsmedalje for deltagelse i krigen 1848-50

Danske soldater, der deltog i 1. Slesvigske Krig 1848-1850, kunne ansøge om en erindringsmedalje for deres indsats. Ansøgningerne er blevet indekseret, så du nemt kan søge efter din slægtning i disse arkivalier. Fødested er ikke oplyst på alle ansøgninger, men andre kilder kan sammen med ansøgningen bruges til at finde soldatens fødested.

af Lene Dræby Kottal

Hvordan følger du en værnepligtig frem i tiden i lægdsruller?

En person eller familie kan være svær at finde igen, hvis deres flytning ikke er registreret i en afgangsliste. Så kan lægdsrullerne hjælpe. Desuden kan lægdsrullerne bruges til at dokumentere dødsfald i sogne, hvor kirkebogen for det formodede dødsår er gået tabt.

af Lene Dræby Kottal

Hvorfor står min forfader ikke i lægdsrullen?

Mange har forgæves ledt efter en forfader i lægdsrullen, og hvis man gentagne gange ikke får succes med at finde noget i en kilde, er man tilbøjelig til at holde op med at bruge kilden. Tidligere var mange mænd undtaget fra værnepligten, og der er oftest en ligetil forklaring på, hvorfor en mand ikke kan findes i lægdsrullen.

af Lene Dræby Kottal

Hvad er lægdsruller?

Lægdsruller har ry for at være en svær kilde at benytte, men når du først har forstået grundprincippet, får du sandsynligvis øjnene op for et fantastisk hjælpemiddel til slægtsforskningen. De kan blandt andet bruges til at finde en fødselsdato på en person, der blev født i et sogn, hvorfra kirkebogen er gået tabt.

af Lene Dræby Kottal