Prisen for slægtsforskning
Jeg laver slægtsforskning på timebasis. Inden jeg starter på projektet, aftaler vi et maksimalt timeforbrug, så jeg holder mig inden for dit budget.
Min timepris er 400 kroner inkl. moms.
Du sætter selv grænsen for den samlede pris for slægtsforskningen, men jeg vil gerne vejlede dig om timetallet, hvis du ønsker det.
Hvorfor er der forskel på timeprisen på en professionel slægtsforsker?
Der er flere årsager til, at prisen for hjælp fra en professionel slægtsforsker varierer meget fra virksomhed til virksomhed. Erfaring er en af årsagerne.
Når du vurderer, om prisen for slægtsforskning er rimelig, er det vigtigt at overveje, hvad du får for pengene. En lav timepris kan være et tegn på mindre erfaring.
Det er muligt, at en mindre erfaren slægtsforsker kan komme frem til samme resultat som mig, men måske skal den mindre erfarne slægtsforsker bruge flere timer på at nå i mål. Så gør en lavere timepris ingen forskel.
Jeg kan tilbyde mange former for hjælp til din slægtsforskning. Følg linket via knappen for at læse om mine ydelser.
Gratis forundersøgelse
Det er vigtigt for mig, at jeg kun påtager mig projekter, som har en chance for at lykkes. Derfor tilbyder jeg en gratis forundersøgelse, hvor jeg vurderer, om du har givet mig nok oplysninger til, at jeg kan forske i din slægt.
Bestil en gratis forundersøgelse, hvori du beskriver, hvad du allerede ved om personerne, og hvad du gerne vil vide. Så laver jeg en kort forundersøgelse og informerer dig om mulighederne for at finde de oplysninger, du søger.
Hvis jeg vurderer, at der en chance for at finde svar på dine spørgsmål, giver jeg dig desuden et forslag til timetallet, så du kan overveje prisen for slægtsforskningen, før du tager den endelige beslutning om at lave en ordre.
Hvor lang tid tager slægtsforskning?
Omfanget af et projekt afhænger af dine ønsker og af hvilke kilder der er tilgængelige for området og tidsrummet. Jeg arbejder struktureret med udgangspunkt i de spørgsmål, som du gerne vil have svar på.
Der er mange muligheder inden for slægtsforskning, og der dukker hele tiden nye spørgsmål op. I sit forsvar af sin doktorgrad skrev Lotte Dombernowsky, at arbejdet med utrykte kilder "ofte opleves som var man ved at synke ned i kviksand: Forsøg på at løse ét spørgsmål afføder undervejs en lang række nye uløste spørgsmål." (Lotte Dombernowsky, Lensbesidderen som amtmand (Rigsarkivet og GEC Gads Forlag, 1983), side 9).
Jeg anbefaler at dele slægtsforskningen op i flere projekter af 10-15 timers varighed med udgangspunkt i et klart afgrænset spørgsmål, som f.eks. hvem var min farfars far? En klar afgrænsning gør det nemmere at forske målrettet og at drage en konklusion. Det har også den fordel, at du kan styre retningen af slægtsforskningen. Måske dukker der noget ekstra spændende op, som du gerne vil have mig til at grave dybere i.
Uanset hvordan dit projekt skal forløbe og hvilke oplysninger du ønsker, at jeg søger efter, er det altid dig, der bestemmer det maksimale timetal og dermed den samlede pris for slægtsforskningen.
Har du spørgsmål til processen fra ordre til levering, er du velkommen til at skrive til mig.