Ved folketællingen 1925 boede min mormor Jenny Kristine Juhl i Holsted sammen med ægteparret Niels Hansen Søren Juhl og Gunder Margrete Elbæk Juhl, samt to andre børn, Thomas Jensen Juhl og Maria Kristine Juhl. Min mormor var dengang fire år. Som det ses af nedenstående udsnit fra folketællingen er rubrikken "Stilling i Familien" tom for alle tre børn. Det kan derfor ikke alene på grundlag af denne kilde konkluderes, at ægteparret var forældre til de tre børn.1
Personernes indbyrdes aldersforskel, samt at de havde samme efternavn gør det sandsynligt, at der var tale om et par med deres tre børn - men det bør efterprøves ved opslag i kirkebogen.
Kildehenvisninger:
- Holsted Sogn, Malt Herred, Ribe Amt, Folketællinger, folketællingsskema 35, Holsted By, familie 3, matrikel 5a; digitale billeder, Sall Data (http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=91598&side=152 : tilgået 2. februar 2019).
- Billedet øverst i indlægget er en tilpasning af et udsnit af et billede, der ikke beskyttet af ophavsret med er fundet i databasen Pexels.