Skifteprotokoller til brug for slægtsforskning: Lovgivning

Et skifte er en fordeling af arven efter en afdød person. De danske love om skifteforretninger er blevet ændret flere gange. Der er to årstal, der er særligt gavnlige at kende i forhold til skiftelovgivningen.

1683: Lovpligtigt at anmelde visse dødsfald til skifteforvalteren

Det blev lovpligtigt at anmelde dødsfald til skiftemyndighederne, hvis der var umyndige eller fraværende arvinger, eller hvis der ingen arvinger var. Hvis alle arvinger var myndige, behøvede de ikke anmelde dødsfaldet til skiftemyndighederne. Denne del af loven blev indskærpet i 1697, fordi en del enker og enkemænd undlod at anmelde deres ægtefælles dødsfald, selvom der var umyndige arvinger. Derefter kunne man straffes med en bøde på 100 rigsdaler, hvis man ikke overholdt denne lov. Hvis du ved, at en af dine forfædre, der døde efter 1683, efterlod umyndige børn, bør du i de fleste tilfælde kunne finde en dødsanmeldelse på den afdøde person. Denne dødsanmeldelse er ikke den registrering, som du finder i kirkebogen. Dødsfaldet skulle anmeldes til skifteforvalteren, som skulle skrive anmeldelsen ind i sin protokol.¹

1792: Lovpligtigt at anmelde ALLE dødsfald til skifteforvalteren

Der blev indført arveafgift på nogle arvingers arv. Selvom det ikke var al arv, der var afgiftspligtig, har det siden da været lovpligtigt at give skiftemyndigheden besked om alle dødsfald, uanset om arvingerne var myndige, umyndige, fraværende eller ej. Du bør derfor kunne finde en dødsanmeldelse hos skifteforvalteren på alle dine forfædre, der døde efter 1792.²

Skifter fra før 1683

Der findes egentlige skifteprotokoller fra før 1683 fra nogle købstæders byfoged, fordi praksis med at sikre umyndige børns arv begyndte i købstæderne før Danske Lov blev vedtaget. Derudover kan du være heldig at finde skifter nævnt i tingbøgerne, også fra tingsteder udenfor købstæderne. Billedet nedenfor viser en sag fra Randers byfoged i 1592, hvor arvinger efter Anders Lassen Rousing og Mette Andersdatter gav afkald på deres arv. Kilden nævner ikke ejendelene, men den kan være med til at dokumentere slægtsskabet mellem sagens parter.³

Kildehenvisninger:

1. Kong Christian den Femtis Danske Lov: Ved Justitsministeriets Foranstaltning udgivet paa Grundlag af den af Dr. Jur. V. V. Secher med Kildehenvisninger forsynede Udgave af 1911 (København: G.E.C. Gads Forlag, 1929), Femte Bog, side 4, kapitel II, artikel 1; PDF, bjoerna (http://bjoerna.dk/DL-1683-internet.pdf : tilgået 21. oktober 2018), PDF side 307. Jacob Henric Schou, Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne, tilligemed et nøiagtigt Udtog af de gieldende, for saavidt samme i Almindelighed angaae Undersaatterne i Danmark og Norge, forsynet med et alphabetisk Register: I Deel. Som indeholder K. Christian V Frr. fra 1670 til 1699 samt nogle før hans Tid udkomne Anordninger, 2. udgave (København: Zacharias Breum, 1795), side 740-741, 1697, ”10 Aug. Fr. Om hvorledes med Stervboer skal forholdes;” digitale billeder, Nasjonalbiblioteket (https://www.nb.no/items/URN:NBN:no-nb_digibok_2014050824003 : tilgået 21. oktober 2018).
2. Jacob Henric Schou, Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne, tilligemed et nøiagtigt Udtog af de gieldende, for saavidt samme i Almindelighed angaae Undersaatterne i Danmark og Norge, forsynet med et alphabetisk Register: X Deel. Som indeholder K. Christian VII Frr. fra 1789 til 1792, 2. udgave (København: Sebastian Popp, 1795), side 406-412, 1792, ”12 Sept. Fr. ang. en Afgift af Arv,” stk. 8; digitale billeder, Nasjonalbiblioteket (https://www.nb.no/items/URN:NBN:no-nb_digibok_2010020403007 : tilgået 21. oktober 2018).
3. Randers byfoged, Tingbog, 1592, side 149, "Anders Rimsnider;" digitale billeder, Rigsarkivet (https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17051491#299701,61706109 : tilgået 23. oktober 2018). På grund af ændringer i de administrative procedurer skiftede tingbøger senere navn til justitsprotokoller. I Rigsarkivets samling er tingbøgernes officielle navn justitsprotokoller, uanset hvad de blev kaldt på dannelsestidspunktet. Jeg fandt denne sag om arveafkald ved at søge i tingbogsekstrakter lavet af Bjarne og Kirstin Nørgaard-Pedersen. For kun 50 kr. plus porto kan du købe en CD-ROM med ekstrakter af en masse jyske tingbøger mm. Du kan se en oversigt over indholdet på CD-ROM'en på deres hjemmeside Drag til minde.