Rigsarkivets arkivdatabase Daisy: Hvad er en arkivskaber?

Både erfarne og uerfarne slægtsforskere kan have problemer med at finde noget i Rigsarkivets arkivdatabase Daisy, men med lidt øvelse og tålmodighed kan Daisy måske blive din foretrukne vej til at finde arkivalier. I dag den 2. december 2019 forklarer jeg, hvad betegnelsen arkivskaber betyder. Hvis du vil øve dig ved at søge på noget af det, som jeg beskriver i de første blogindlæg om arkivskabere, vil jeg anbefale, at du skriver søgeteksten i den avancerede søgeformulars andet felt, hvor der kun søges på arkivskaber.

Definition af en arkivskaber

Arkivskaberen er den myndighed, virksomhed, privatperson eller lignende, der skabte samlingen af arkivalier. Det var ikke nødvendigvis arkivskaberen, der skrev arkivalierne, men det var arkivskaberen, der lavede samlingen. Nedenfor giver jeg eksempler på arkivskabere. Der er link til søgning på hver arkivskaber, men det kan måske være en god øvelse for dig at prøve at søge selv, før du følger linket.

Eksempler på arkivskabere

Ved arkivalier fra myndigheder, institutioner, virksomheder, foreninger og lignende skal du tænke overordnet for at finde arkivskaberen:

• Kirkebøger skal ikke findes under kordegnens eller præstens navn, men under myndighedens navn. Arkivskaberen Rynkeby Sogn indeholder kirkebøger skrevet af alle sognets præster og kordegne.
• Godsarkivalier skal ikke findes under godsejerens navn, men under godsets navn. Arkivskaberen Knuthenborg Gods indeholder fx fæsteprotokoller fra både Eggert Christopher lensgreve von Knuths, Frederik lensgreve von Knuths og flere andres tid som ejere af Knuthenborg på Lolland.
• Arkivalier relateret til en herredsfogeds arbejde skal ikke findes under fogedens navn, men under herredets navn. Arkivskaberen Odense Herredsfoged indeholder fx skifteprotokoller fra både Carl Emil Dahlerups, Johan Herman Georg Mangors og mange andres tid som herredsfoged for Odense Herred.

Mange præster, godsejere, fogeder, amtmænd mv. har også efterladt privatarkiver, og de skal findes under personens navn:

• Sognepræst for Rynkeby Sogn, Jørgen Christian Klog har efterladt en del private papirer, herunder breve og et testamente. De skal findes under arkivskaberen Jørgen Chr. klog og hustru Charlotte Amalie f. Lütken. Brevene er skrevet af andre til ægteparret Klog, så Jørgen Christian Klog har ikke skabt brevene, men han er alligevel arkivskaberen, fordi det var hans samling af breve. Under denne arkivskaber er der tale om private breve. Breve skrevet som en del af hans arbejde som sognepræst findes ikke herunder.
• Eggert Christopher lensgreve von Knuth efterlod breve fra sin hustru, og de skal findes under hans private arkiv Eggert Christopher Knuth.
• Alfred Sofus Roepstorff, dommer ved Odense Herredsret, har blandt andet efterladt sine erindringer, og de skal findes under arkivskaberen for hans privatarkiv, som hedder Alfred Sofus Roepstorff.

Privatpersoners efternavn står ofte først i arkivskaberens navn, men rækkefølgen af søgeordene betyder ikke noget. Du kan fx både søge på <Jørgen Klog>¹ og <Klog Jørgen>. Du kan dog ikke søge ham frem ved at skrive <Jørgen Christian Klog>, fordi hans mellemnavn er skrevet i forkortet udgave i Daisy.

Næste del af serien om Daisy

Nogle arkivskabere er registreret med flere navne i Daisy. Det handler næste blogindlæg om.

Dette blogindlæg er en del af en serie. Du kan måske have gavn af at læse serien fra begyndelsen med blogindlægget Rigsarkivets arkivdatabase Daisy: Introduktion.

Fodnoter

1. I hele serien placerer jeg søgeord imellem pile for at tydeliggøre, hvad du skal søge på. Du skal ikke skrive pilene i søgefeltet, men kun det der står imellem pilene.