Lægdsruller: Var 1800-tallets indvandrere værnepligtige?

En læser har stillet et generelt spørgsmål om udlændinges værnepligt i Danmark i slutningen af 1800-tallet. Det besvarer jeg i dag d. 15. december 2018 med et eksempel og en henvisning til lovgivningen. Jeg er selv efterkommer af indvandrere fra den tid, så dem tager jeg udgangspunkt i.

Min oldefar Maximilian Kottal kom til Danmark i juni 1901. Han var født i Bøhmen i 1877, så han havde nået den værnepligtige alder, da han kom til Danmark.¹ Han står ikke i tilgangsrullen for 1901-1903 i lægd 145 under 3. Udskrivningskreds, dvs. Odense Købstad. Jeg har en kopi af hans opholdsbog, så jeg ved med sikkerhed, hvornår han kom til Odense. Lov om almindelig Værnepligt for Kongeriget Danmark fra 1849 nævner udlændinge således:

”Alle de Mandspersoner, der have Indfødsret i Vort Kongerige Danmark, skulle uden Hensyn til Stand eller Herkomst være Værnepligten underkastede. Den samme Forpligtelse paahviler ogsaa Udlændinge, der have erhvervet fast Hjem her i Riget, forsaavidt ingen Convention med en fremmed Stat eller noget undersaatligt Forhold til en saadan maatte være til Hinder derfor.”²

Indvandrere var altså værnepligtige efter 1849, men kun hvis nogle betingelser var opfyldt:

• Fast bopæl i Danmark
• Ingen konvention forhindrede det
• Intet undersåtligt forhold til et andet land forhindrede det

Jeg kender ikke alle konventioner og love i alverdens lande, så det er umuligt for mig på forhånd at vide, om en indvandrer var værnepligtig. Min erfaring siger mig, at man er nødt til at prøve sig frem, når det gælder indvandrere uden dansk indfødsret. Derimod har jeg i lægdsrullerne fundet flere børn født i Danmark af indvandrere, der ikke havde dansk indfødsret, og derfor havde børnene heller ikke. Nedenfor ses fx min farfars bror i lægdsrullen for 1922. Familien fik først dansk indfødsret senere.³

Maximilian Kottal blev gift i 1903 i Odense med en finsk kvinde, der var kommet hertil med sin far og brødre.⁴ Hverken faren eller brødrene har jeg kunne finde i lægdsrullerne, selvom de havde fast bopæl i Odense i adskillige år, dog uden nogensinde at få dansk indfødsret.

I øvrigt kan jeg tilføje, at hvis du overvejer at lede efter en indvandrer i lægdsrullerne for at finde vedkommendes fødested, så skal du ikke have for store forhåbninger. Der står typisk kun et land eller fx en delstat ved de tyske indvandrere, så der er lægdsrullerne ikke til megen hjælp.

Serie af blogindlæg om brug af lægdsruller

Dette blogindlæg er en del af en serie vejledninger i brug af lægdsruller. Gå til næste indlæg i serien: Lægdsruller: Lokalt og centralt førte lægdsruller.

Kildehenvisninger:

1. Lene Dræby Kottals Privatarkiv, kopi af Taufschein [dåbsattest] for Maximilian Kottal, døbt 20. april 1877 i Stubenbach Pfarre [Sogn], Bøhmen, udstedt 29. august 1900 af præsten i Stubenbach; opbevares af Lene Dræby Kottal, Odense, 2018. Ibid., kopi af Opholdsbog for Maximilian Kottal, født 20. april 1877 i ”Stubenbach i Østrig,” udstedt 29. juni 1901 af Odense Politikammer.
2. Lov om almindelig Værnepligt for Kongeriget Danmark, 12. februar 1849, §1; digitaliseret kopi, Danmarkshistorien (http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/lov-om-almindelig-vaernepligt-for-kongeriget-danmark-12-februar-1849 : tilgået 13. december 2018).
3. 3. Udskrivningskreds, Lægdsruller, år U/1922, Tilgangsrulle for lægd 136-220, lægd 145, nr. U 59; digitale billeder, Sall Data (http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=27673&side=33 : tilgået 13. december 2018). Lene Dræby Kottals Privatarkiv, afskrift af Dokumenter til indfødsretssag, Indenrigsministeriet, journal nr. 62-3163/1922, Indfødsretslov nr. 134 af 13. april 1923.
4. Ibid., kopi af Vielsesattest for Maximilian Kottal og Anna Maria Søderlund, viede 12. september 1903 i St. Mariæ Kirke, Odense, udstedt 9. juli 1904 af præsten ved St. Mariæ Kirke. Ibid., kopi af Konfirmationsattest for Anna Maria Söderlund, konfirmeret 30. september 1894 i St. Knuds Kirke, Odense, udstedt 8. september 1903 af St. Knuds Sogns Klokker. Odense Købstad, Odense Amt, Folketællingen 1901, Lille Glasvej 5, stuen, familie 14, husfader Jakob Søderlund; digitale billeder, Sall Data (http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=22797&side=15 : tilgået 13. december 2018).
5. Billedet øverst i indlægget er ikke beskyttet af ophavsret. Jeg fandt det på Pexels, som stiller en masse fotos til rådighed gratis og uden ophavsret.