I dag d. 21. december 2018 viser jeg eksempler på, hvad der kan gemme sig i udskrivningskredsenes korrespondancesager. Desuden beskriver jeg kort et par andre arkivalier, der findes i udskrivningskredsenes arkiver.
Korrespondanceprotokoller og korrespondancesager
Korrespondanceprotokollen er en journal over udgående skrivelser. Den indeholder ekstrakter af de sendte breve. Hvis du ønsker at finde selve brevet, skal du kigge i modtagerens arkiv. Protokollen er ordnet efter dato. Jeg har kigget på 3. Udskrivningskreds’ protokol, og den er der intet navneregister til. Der står ofte noget i lægdsrullen, som kan relateres til korrespondancen, men der er sjældent dato eller journalnummer i lægdsrullen, så der skal bladres en del for at finde noget i korrespondanceprotokollen.
De fleste af korrespondancesagerne er desværre blevet kasseret. Arkivserien hedder ”Fra kassation udtagne korrespondancesager og bilag til meldingslister.” Det er indgående skrivelser og bilag dertil. Der henvises til nogle af disse dokumenter i korrespondanceprotokollerne. Sagerne er sorteret efter årstal, så det er nemt at se efter, om der er noget relevant for ens slægtninge.
Et eksempel på en bevaret sag vedrører Kristian, søn af Frands Rasmussen. Han ses ovenfor i 1858-hovedrullen for 4. Udskrivningsdistrikt (Odense Amt), lægd 1. Som vedtegning står bl.a. ”Udslettet af Regts Stamrullen som stillet for en Slesviger.” Den indgående skrivelse er bevaret, se nedenfor. Det er et brev fra Gardehusar Regimentet, dateret 28. november 1864. I brevet henvises til fredstraktaten af 30. oktober 1864 og Krigsministeriets resolution af 19. november 1864. De seks værnepligtige var stillede for en slesviger, og eftersom slesvigere ikke længere var værnepligtige i Danmark, blev alle værnepligtige, der var stillede for en slesviger, sendt hjem. I dokumentet står, hvilken eskadron de værnepligtige hørte til og deres soldaternummer, samt henvisning til lægdsrullen. De var altså alle soldater ved Gardehusar Regimentet indtil november 1864. Årgangen, der står yderst til venstre, er det år, de blev udskrevet til tjeneste ved Gardehusar Regimentet. Disse oplysninger kan være en hjælp, hvis der søges efter Kristians stambog i regimentets arkiv.1
En anden sag vedrører Carlo Adalbert d’Obri Willemoes, der fik udygtighedspas ved sessionen i 1874. Han havde overtrådt værnepligtsloven gentagne gange ved ikke at melde flytning og ikke møde op på session. Det havde han fået en hel del bøder for. Da han var blevet kasseret i 1874, ansøgte han om at få eftergivet bøderne. Det er en sag med flere dokumenter, bl.a. et brev fra Justitsministeriet og en udskrift fra Odense Købstads Politiprotokol, hvor der var blevet optaget forhør med Carlo. Der står også en del om bøderne i Carlos optegnelse i lægdsrullen for 1873.2
Hvis en relevant sag er bevaret, kan der findes interessante slægtshistoriske oplysninger, så det er bestemt værd at kigge efter, om der findes noget i disse arkivserier, og husk at en udgående skrivelse fra udskrivningskredsen måske er bevaret i modtagerens arkiv.
Hesteprotokoller
I hesteprotokollerne står hvilke heste der blev brugt af militæret. Hestene havde et løbenummer, og hestenummeret er den overordnede sortering i protokollen. Der står om hver hest, hvilket lægd den hørte til, hvordan den så ud, hvor gammel den var, dens værdi og størrelse og dens sundhedstilstand. Rytterne er ikke nævnt i hesteprotokollerne. Der står, hvem hestene var opstaldet hos. Man kan derfor godt finde oplysninger om en landmandsslægtning heri, men det er nok ikke den type protokol, man vil kaste sig over som det første.
Regnskabsprotokoller
De er interessante, hvis man søger oplysninger om det personale, der forestod sessioner fx officerer og læger. Der står i regnskaberne, hvor meget personalet fik i diæter, løn mv. Hvis bilagene er bevaret, kan du finde dokumenter skrevet af disse personer, så det kan være interessant, hvis du er beslægtet med en af dem. Ellers er der efter min mening ikke noget af interesse for slægtsforskere i regnskaberne fra udskrivningskredsene.
Forskellige arkivserier i de forskellige udskrivningskredse
Som forberedelse til dette indlæg, kiggede jeg på nogle af arkivserierne i 3. Udskrivningskreds' arkiv. Der er flere serier end dem, jeg har nævnt her. Desuden er det forskelligt fra kreds til kreds, hvilke arkivalier der er bevaret. Derfor er det en god idé at søge på kredsen i Rigsarkivets arkivdatabase Daisy, så du kan danne dig et overblik over, om der er bevaret arkivserier, der kunne være interessante for din slægts historie.
Serie af blogindlæg om brug af lægdsruller
Dette blogindlæg er en del af en serie vejledninger i brug af lægdsruller. Gå til næste indlæg i serien: Lægdsruller: Overgangen fra udskrivningsdistrikter til udskrivningskredse.
Kildehenvisninger:
- Odense Amt, Lægdsruller, år H/1858, Hovedrulle for lægd 1-19, lægd 1, gammelt nr. 104, nyt nr. 46; digitale billeder, Sall Data (http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=17813&side=9 : tilgået 21. december 2018). Lützau, oberstløjtnant og regimentskommandør ved Gardehusar Regimentet til 4. Udskrivningsdistrikt, brev, 28. november 1864; 3. Udskrivningskreds, Fra kassation udtagne korrespondancesager 1858-1880, 1864, nr. 1; Rigsarkivet, Odense.
- 3. Udskrivningskreds, Lægdsruller, år Y/1873, Tilgangsrulle for lægd 136-275, lægd 145, nr. Y 394; digitale billeder, Sall Data (http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=19567&side=72 : tilgået 21. december 2018). 3. Udskrivningskreds, Fra kassation udtagne korrespondancesager 1858-1880, 1874, nr. 1; Rigsarkivet, Odense.
- Billedet øverst i indlægget er taget af John-Mark Smith. Det er ikke beskyttet af ophavsret, men kan frit hentes fra billeddatabasen Pexels.
