I 2018 lavede jeg en julekalender, hvor blogindlæggene tog udgangspunkt i mine læseres spørgsmål til lægdsruller og udfordringer med lægdsruller. Her er en oversigt over alle indlæggene med en kort beskrivelse af indholdet.
Hvad er lægdsruller?
En kort introduktion til lægdsrullernes historie, og hvad slægtsforskere kan bruge dem til.
Hvorfor står min forfader ikke i lægdsrullen?
En oversigt over undtagelser fra værnepligten mv.
Frederik Ludvig Ernst født 1853 i Assens Købstad
Frederik Ludvig Ernst emigrerede og blev gift i Chicago i 1881. Kan lægdsrullerne hjælpe med at afklare, hvornår han rejste til USA?
Hans Thorvald Ernst født 1848 i Assens Købstad
Før 1849 blev værnepligtige drengebørn indskrevet i lægdsrullen kort efter fødslen, men Hans er der ikke. Hvorfor?
Lucas Christensen født 1794 på landet
En introduktion til hvordan man følger en værnepligtig fra rulle til rulle.
Følge Lars Hansen baglæns fra 1869 til første indskrivning i 1854
Handler om at følge en værnepligtig bagud i tid i lægdsrullerne.
Et alternativ til brændte kirkebøger
Folketællingen 1801 viser tre søskende i alderen et til syv år hos forældrene i Kristrup Sogn, men kirkebogen for årene 1786 til 1813 er gået tabt i en brand. Kan lægdsrullerne fortælle, hvor og hvornår børnene blev født?
Søgning efter personer i 1900-tallets lægdsruller
Efter 1871 blev der ikke længere ført hovedruller. Hvordan kan du så finde og følge en værnepligtig?
Hvorfor blev Christen Pedersen kasseret som værnepligtig?
Klassifikationskoder, også kaldet sessionskoder, afslører detaljer om den værnepligtiges helbred.
Niels Andreasen født i 1817 i Øster Starup Sogn
I dette indlæg følges en værnepligtig fra indskrivning til udsletning af lægdsrullerne.
Oversergent Praem meldte ikke flytning til lægdsmyndighederne
Marius Sophus Praem blev oversergent i artilleriet. Adskillige kilder giver information om hans bopæle, men alligevel var han svær at finde i lægdsrullerne.
Lars Peder Nielsen tjente ved fodfolket
Handler om vedtegninger og omskrevne tilgangsruller.
Værnepligtig ved Arbejdstropperne under krigen 1864
Handler om ændret lovgivning om værnepligt i 1849 og om erindringsmedaljer for deltagelse i krigen 1864.
Hvor kan du finde flere informationer om en værnepligtig?
Lægdsrullerne fortæller ikke alt om de værnepligtiges militære liv, men er en slags oversigt med henvisninger til andre kilder. Hvordan kan du finde mere information om en værnepligtig ud fra oplysningerne i lægdsrullerne?
Vedtegninger og tips til søgning i arkivdatabasen Daisy
Et virvar af vedtegninger tydes, og jeg ser også om der er andre arkivalier, der kunne være interessante at undersøge - i den forbindelse kommer der tips til søgning i arkivdatabasen Daisy.
Viktor Skotte er forsvundet. Hvad skal du gøre, når personen umiddelbart er umulig at finde?
Viktor Skotte, født 1874 i Sandby på Lolland, er væk, men hans barnebarn har et billede af ham i uniform. Er der andre muligheder for at finde ham?
Var de mange indvandrere, der kom hertil i slutningen af 1800-tallet, værnepligtige i Danmark?
Indvandrere var værnepligtige efter 1849, men kun hvis nogle betingelser var opfyldt.
Lokalt og centralt førte lægdsruller
Et eksempel på forskellen i informationer fra en lokalt ført hovedrulle og en centralt ført hovedrulle
Viktor Skotte er blevet fundet
Opfølgning på sagen om Viktor Skotte, der var svær at finde.
Harald Otto Clemmensen fra København blev indskrevet i Grædstrup ved Skanderborg
Handler om vedtegninger ved flytninger og om omskrevne lægdsruller.
Lægdsruller og sessionsekspeditionsprotokoller
Hvordan man bruger sessionsekspeditionsprotokoller, og hvad de kan bruges til.
Henvisninger til skrivelser og sager
Her viser jeg eksempler på, hvad der kan gemme sig i udskrivningskredsenes korrespondencesager.
Overgangen fra udskrivningsdistrikter til udskrivningskredse
Flyttehenvisninger fra 1860erne kan være forvirrende pga. omlægningen af udskrivningsvæsenet. Det kan du læse mere om i dette blogindlæg.
Hvem blev indskrevet i lægdsrullerne i 1789?
Den forordning, der indførte det nye udskrivningsvæsen, blev vedtaget i 1788. Derefter blev drenge og mænd af bondestanden, der var under 36 år indskrevet i lægdsrullen, med få undtagelser.
Skal du kigge efter din forfader i sørullerne eller lægdsrullerne?
En kort introduktion til søruller.
God jagt i lægdsrullerne!