Mange har forgæves ledt efter en forfader i lægdsrullen, og hvis man gentagne gange ikke får succes med at finde noget i en kilde, er man tilbøjelig til at holde op med at bruge kilden. Tidligere var mange mænd undtaget fra værnepligten, og der er oftest en ligetil forklaring på, hvorfor en mand ikke kan findes i lægdsrullen. I det her blogindlæg har jeg lavet en oversigt over særregler og undtagelser vedrørende værnepligten siden 1788. Jeg håber, listen kan gøre gavn som opslagsværk, når du er gået i stå i din søgen efter en person i lægdsrullerne. Tilføj eventuelt siden som favorit i din browser, så du hurtigt kan finde den igen.
Havde manden den alder, der skulle til for at stå i lægdsrullen?
Indskrivnings- og udsletningsalderen har ændret sig gennem tiden. Tjek i tabellen nedenfor om manden kunne forventes at være i lægdsrullen et givent år.
Årrække Aldersgruppe i rullen
1788-1802 0-36 år
1802-1808 0-50 år
1808-1849 0-45 år
1849-1860 14-38 år
1861-1868 15-38 år
1869-1912 17-38 år
1912- 17-36 år
Var manden blevet kasseret?
Hvis en mand blev kasseret ved en session, blev han slettet af rullen, og så står han ikke i en senere rulle, uanset alder.
Var manden fritaget for værnepligt?
Tidligere var mange befolkningsgrupper fritaget for værnepligten. Nedenstående regler var gældende fra 1788 til 1849, hvis ikke andet er anført.
- Drenge født i en købstad, hvis faren ikke var bonde, var fritaget. Hvis en bonde flyttede til en købstad og fik sønner, var sønnerne stadig værnepligtige.
- Drenge født på landet som sønner af en gårdmand, der var tidligere bybo, var værnepligtige, men hvis byboen ved flytningen havde sønner med sig, som var født i købstaden, var disse sønner ikke værnepligtige. De sønner, der var født på landet, kunne fritages få dispensation fra værnepligten.
- Drenge født udenfor ægteskab i en købstad var værnepligtige, hvis moren boede på landet 9 måneder før fødslen.
- Plejebørn født i en købstad var værnepligtige, hvis de kom i pleje på landet, medmindre de kom tilbage til købstaden indenfor 6 år.
- Drenge født udenfor ægteskab, hvis morens far tilhørte den værnepligtige stand. Hvis moren blev gift, og drengens stedfar ikke tilhørte den værnepligtige stand, så var drengen heller ikke værnepligtig.
- Gifte husmænd, der havde børn, var fritaget indtil 1860. Var en mand gift og havde børn i 1788, blev manden derfor slet ikke indskrevet i lægdsrullen, uanset hans alder.
- Gårdmænd, både fæstere og ejere, var fritaget indtil 1860.
- Bondebønner, der studerede eller havde taget en akademisk uddannelse var fritaget indtil 1860.
- Gamle og syge gårdmænd og gårdmandsenker havde ret til at have én søn tjenende hjemme, så derfor kunne én af disse personers sønner fritages ved ansøgning. Hvis den fritagne søn senere flyttede hjemmefra for at tjene andetsteds, så var han ikke længere fritaget.
- Adelen og deres sønner var fritaget.
- Præster og deres sønner var fritaget.
- Embedsmænd som fx sognefogeder og deres sønner var fritaget.
- Godsforvaltere og deres sønner var fritaget.
- Kontorbetjente og deres sønner fra fritaget.
- Skovriddere og deres sønner var fritaget.
- Gartnere var fritaget.
- Skolelæreres sønner var fritaget indtil 1829, hvis skolelæreren var uddannet ved et seminarium.
- Fra 1829 var skolelæreres sønner værnepligtige og blev indskrevet i rullen. Hvis de senere blev optaget på seminariet, blev de fritaget og slettet fra rullen.
- Møller og deres sønner fra fritaget indtil 1829. Leje- og fæstemølleres sønner var ikke fritaget, heller ikke før 1829.
- Kromænd og deres sønner fra fritaget indtil 1829.
- Håndværkere og deres sønner var fritaget indtil 1829.
- Sønner af mejeriforpagtere, der ejede mindst 200 tdr. land, var fri for værnepligt.
- Daglejere og andre ansatte ved hovedgårde var fritagne indtil 1829, hvis de ikke var bondesønner.
- Drenge, der blev idømt tugthusstraf, før de blev indkaldt til aftjening af værnepligt, blev slettet fra rullen, da de blev anset for at være uegnede.
- Drenge, der var idømt tvangsarbejde i Forbedringshuset, skulle efter udstået straf aftjene deres værnepligt.
I 1849 blev den almindelige værnepligt indført. Der var dog stadig få undtagelser derefter.
- Indtil 1861 var fastansatte skolelærere fritaget.
- Indtil 1869 var præster fritaget.
- Mænd, der indtil 1849 havde været fritaget, og som var født før 1823, blev ved med at være fritaget.
- Mænd, der indtil 1849 havde været fritaget, og som var født fra 1823 til 1825, var kun værnepligtige indtil den igangværende krigs afslutning. Det var treårskrigen, som sluttede i 1850.
