Lægdsruller har ry for at være en svær kilde at benytte, men når du først har forstået grundprincippet, får du sandsynligvis øjnene op for hvilket fantastisk hjælpemiddel de er til slægtsforskningen. I det her blogindlæg får du en kort introduktion til lægdsrullernes historie og et eksempel på, hvad slægtsforskere kan bruge lægdsruller til.
Hvad er lægdsruller?
Lægdsruller er lister over et områdes mulige soldater på et bestemt tidspunkt. F.eks. er lægdsrullen for lægd 22 under Frederiksborg Amt for 1796 en liste over alle de drenge og mænd bosiddende i Lille Lyngby Sogn i 1796, som på et tidspunkt ville kunne udskrives til soldatertjeneste. I praksis var det ikke alle de oplistede personer, der kunne udskrives som soldater i 1796. Dengang blev alle bønders drengebørn indskrevet allerede ved fødslen – og da var de naturligvis ikke klar til at gå i krig, men de skulle stå i lægdsrullen, så myndighederne havde styr på dem.
Et lægd er et geografisk område, hvorfra der udskrives soldater.
Kort om lægdsrullernes historie
Skiftende myndigheder har udskrevet soldater siden 1471. Udskrivningen blev sat lidt i system under Kong Christian 4., da han i 1614 instruerede lensmændene i oprettelsen af en landmilits. Lensmændene skulle udarbejde lister over de indkaldte bønder. Dengang var det altså kun de indkaldte, der blev registreret. Inddelingen i lægder skete i 1664, og hvert lægd skulle stille én soldat. Nogle år senere oprettede Christian 5. et nationalt rytterregiment. Både fodfolket og rytteriet led store tab under den skånske krig, og udskrivningen blev stoppet. I stedet blev der hvervet soldater, altså ansat soldater. Mange hvervede soldater var udlændinge.
Hvervningen var ikke tilstrækkelig i længden, så Frederik 4. genindførte udskrivningen til en landmilits i 1701. Der var stor modstand mod landmilitsen, og den blev kortvarigt nedlagt fra 1730 til 1733. Ved genindførelsen i 1733 blev stavnsbåndet samtidigt indført med følgende ordlyd:
”Ingen Bonde=Karl maae give sig fra det Gods, hvor han er fød, saalænge hans Hosbond kand skaffe ham Tieneste, med mindre han er over de til Enroulleringen ansadte Aar, eller .. sin Tiid ved Land=Milicen rigtig haver udtient.” 1
Bønder var altså bundet til at bo på det gods, hvor de var født, indtil de havde aftjent deres værnepligt eller havde nået den alder, hvor værnepligten ophørte. Dog med den undtagelse at godsejeren skulle lade den værnepligtige forlade godset, hvis der ikke var arbejde til ham.
For at holde styr på de værnepligtige bønder førte hosbonden, dvs. godsejeren, lister over de personer, der var i udskrivningsalderen. En del af listerne er bevaret, men langt fra alle er scannet.
Billedet ovenfor viser et udsnit af reserverullen fra Vognserup Gods, Holbæk Amt, som blev skrevet d. 6. oktober 1752. Klik på billedet for at åbne det fulde billede i et nyt vindue. Lægdsullen indeholder alle 9-40-årige drenge og mænd, der kunne udskrives. De 9-årige blev naturligvis ikke udskrevet, men de var med i lægdsrullen for at gøre det muligt at forudse, om der i nær fremtid ville blive mangel på mulige soldater. Der står også i lægdsrullen, hvem reserverne tjente hos, og hvor reserverne var født. Derfor kan der især for de yngste reserver findes et fingerpeg om, hvem deres far eller stedfar var. 12-årige Morten Nielsen tjente f.eks. hos Niels Mortensen. Oplysningerne i lægdsrullen antyder slægtskabet - lægdsrullen kan ikke dokumentere slægtskabet alene, men oplysningerne kan bakke op om andre indirekte beviser for slægtskabet.
Med stavnsbåndets opløsning i 1788 blev udskrivningsvæsenet ændret igen. Derefter dækkede et lægd i de fleste tilfælde et sogn. Lægdsruller fra ca. 1788 til ca. 1930 er blandt andet tilgængelige på Arkivalieronline.2
Eksempel på brug af lægdsrullerne
Jens Pedersen og hans hustru Inger Nielsdatter boede ved folketællingen 1801 på en gård i Lille Lyngby Sogn. Klik på billedet for at åbne det fulde billede i et nyt vindue. De havde øjensynligt en 5-årig søn ved navn Erlandt Jensen. Desværre er de ældste kirkebøger fra Lille Lyngby Sogn gået tabt ved en brand i 1806, så det er ikke muligt at finde Erlandts fødsel eller dåb i kirkebogen. De ældste bevarede konfirmationsoptegnelser er fra 1815, så de kan heller ikke hjælpe i dette tilfælde. Det kan lægdsrullen til gengæld. Drengebørn født mellem 1788 og 1849 blev indskrevet ved fødslen, og fødsels- eller dåbsdatoen blev skrevet ind i lægdsrullen. Erlandts storebror, Peder Jensen, må også forventes at stå i lægdsrullen, men da han er født før 1788, står hans fødsels- eller dåbsdato ikke i lægdsrullen, kun hans alder.
Et opslag i Rigsarkivets sognefortegnelse til lægdsruller viser at Lille Lyngby Sogn havde lægdsnummer 22 under Frederiksborg Amt til og med 1805. Erlandt var 5 år i 1801 og antages derfor at være født omkring 1796. På Arkivalieronline skal du starte med at søge i lægdsruller fra centraladministrationen 1789-1864. Der skal du finde lægdsrullen for Frederiksborg Amt for 1796 og åbne billedserien.
Øverst på hver side i lægdsrullen står der et nummer. Det er lægdsnummeret. Når du søger efter en nyfødt, vil jeg anbefale, at du starter fra sidste person i lægdet, fordi de nytilkomne står til sidst. Der kan godt være voksne tilflyttere, men de nyfødte står uden tvivl blandt de sidste personer under hvert lægd. Der er intet register, så der må søges linje for linje, indtil den rigtige person dukker op. Der er kun en Erlandt Jensen i denne lægdsrulle, men når du søger efter dine slægtninge, skal du være opmærksom på, om der er flere med samme navn og alder, så du ikke følger den forkerte person.
Gennemgangen viser, at Erlandt Jensen havde nr. D 196. Optegnelsen siger, at Erlandt var søn af Jens Pedersen – farens navn står over sønnens navn – og Erlandt var født i Lille Lyngby og døbt den 12. juni 1796. Ligesom i kirkebøgerne fra før 1814 er det oftest dåbsdatoen, der er noteret. Det betyder dog ikke så meget, fordi langt de fleste børn blev døbt indenfor 8 dage efter fødslen, sådan som loven foreskrev. På trods af den tabte kirkebog er det lykkedes at dokumentere Erlandts fødested, dåbsdato og hans fars navn.
Du kan se den fulde side ved at klikke på ovenstående billede, men hvis du vil øve dig i at bruge lægdsruller, synes jeg, at du skal prøve at finde siden selv først.
Forskellige typer lægdsruller – Vigtig viden!
Nu sidder der nok et par læsere og tænker på en forfader fra et sogn, hvor den ønskede kirkebog er gået tabt. Inden du kaster dig over at finde ham, vil jeg anbefale, at du læser siden færdigt, for ellers er det ikke sikkert, at du lykkes med at finde ham. Resten er måske lidt kedeligt, men det er nødvendig viden for at bruge lægdsrullerne, så hæng på lidt endnu!
Den lægdsrulle, hvor vi fandt Erlandt, hedder en hovedrulle. Der findes også tilgangsruller. Hovedruller indeholder alle værnepligtige i det år, hvor lægdsrullen blev ført. Tilgangsruller kan sammenlignes med kirkebøgernes tilgangslister, dog kun for værnepligtige. Begge typer lægdsruller blev ikke ført hvert år.
1789-1795: Hovedruller blev ført hvert år, og ingen andre typer lægdsruller.
1795-1849: Hovedruller blev ført hvert tredje år og tilgangsruller de to år indimellem. Der er nogle steder ført hovedruller oftere. Det fremgår af arkivseriens oplysninger, om det er en hoved- eller tillægsrulle, som på ovenstående skærmbillede vedrørende Frederiksborgs 1796-rulle.
Indtil 1849 blev drengebørn indskrevet i enten tilgangs- eller hovedrullen ved fødslen. Tiden efter 1849 gennemgås i et andet blogindlæg.
Før 1849 var det som udgangspunkt kun bønder og deres sønner, der var værnepligtige. Dansk lovgivning er dog sjældent så enkel, så der er en masse undtagelser og særregler. Jeg synes, du skal forsøge at finde en af dine bonde-forfædre i lægdsrullen. Start med en bondemand eller bondesøn, som blev født mellem 1788 og 1847, og ikke i Sønderjylland eller en købstad. Det må meget gerne være en person, som du kender fødested og -år på, så du kan lære lægdsrullerne at kende uden for mange nederlag. Bemærk, at et lægdsrulleår ikke altid er lig med et kalenderår. Søg derfor i året efter fødselsåret, hvis der ikke er gevinst første gang. Hvis det stadig ikke lykkes at finde ham, så tjek min liste over særregler for at se om årsagen skal findes der.
God jagt!
Kildehenvisninger:
1. Stavnsbaandsforordningen, 4. februar 1733, danmarkshistorien.dk (https://danmarkshistorien.dk/fileadmin/filer/Billeder/Scanninger_af_kilder/Stavnsbaandsforordningen__4._februar_1733/Stavnsbaandsforordningen__4._februar_1733__faerdig.compressed.pdf : tilgået 14. maj 2024).
2. Du kan læse en grundigere gennemgang af udskrivningsvæsenets historie i denne bog: Jørgen Green, Slægtsforskning i lægdsruller, søruller og i hærens og søværnets arkiver, 2. udgave (Forlaget Grifo, 2020), side 30-69.
