Fødsel og dåb i kirkebøger: Oplysninger om barnets forældre

Kirkebøger er den hyppigst brugte kilde til slægtsforskning. Det er vigtigt at tyde oplysningerne om barnets forældre korrekt, fordi de oplysninger danne grundlag for vores forskning i den næste generation. Men det kan indimellem være svært at læse, hvad der står i kirkebøgerne. Måske kan du måske bruge mine tips til, hvordan oplysningerne om forældrene typisk er skrevet ind i kirkebøgerne ved et barns fødsel og dåb.

Blogindlægget handler ikke om kirkebøger ældre end 1813, for de er generelt mindre forudsigelige i deres opbygning.

Odense Vor Frue Sogns kirkebog med fødsel og dåb af Anna Clausine Hansen

Billedet ovenfor er fra Odense Vor Frue Sogns kirkebog. Det viser fødslen og dåben af min tipoldemor Anna Clausine Hansen. Hun blev født den 11. november 1855 i Odense og døbt i Vor Frue Kirke den 20. marts 1856. Når vi gerne vil arbejde os en generation længere tilbage, er det første vi skal lægge mærke til, hvilke oplysninger vi får om barnets forældre.

Anna Clausine Hansens forældre er beskrevet sådan her:

"Bødker Hans Christian Hansen og Hustru Anne Marie Clausen Grynhusene 31 Aar."¹

Kirkebøger: Rækkefølgen på oplysninger om barnets forældre

Den hyppigste rækkefølge

Beskrivelsen af Anna Clausine Hansens forældre følger den typiske rækkefølge ved fødsel og dåb i kirkebøgerne fra 1800-tallet:

1. Faderens erhverv
2. Faderens fulde navn
3. Ordene "og Hustru" (også stavet Hustrue)
4. Moderens fulde navn
5. Forældrenes bopæl
6. Moderens alder (først noteret fra midten af 1800-tallet)

Når du forsøger at tyde teksten i kirkebogen, kan det måske hjælpe dig at overveje, om det besværlige ord er en stillingsbetegnelse, et drengenavn, et pigenavn eller et stednavn. Det kan rækkefølgen hjælpe dig med at få en formodning om.

Men så nemt er det selvfølgelig ikke altid. Tre variationer forekommer jævnligt.

Variation 1: Forældrenes bopæl

Anna Clausine Hansens far, min tiptipoldefar, var Hans Kristian Hansen, født den 5. juli 1824 i Øster Hæsinge. Billedet ovenfor viser et udsnit fra kirkebogen med hans fødsel og dåb.²

Rubrikken med oplysningerne om hans forældre begynder sådan her:

"Indsidder i Østerhæsinge Hans Jørgen Pedersen"

Her er bopælen flyttet frem og står før faderens navn. Andre gange er bopælen skrevet lige efter faderens navn inden oplysningerne om moderen.

Den enkelte præst eller degn skrev oftest oplysningerne i samme rækkefølge ved alle fødsler og dåb. Hvis du er usikker på teksten ved din forfaders fødsel, kan du måske tyde fødslen nedenunder eller ovenover. På den måde kan du lure rækkefølgen af oplysningerne, hvilket kan hjælpe dig til at tyde optegnelsen om din forfader.

Variation 2: Faderens erhverv

Vi bliver i kirkebogen med Hans Kristian Hansens fødsel og dåb lidt endnu. Alle oplysningerne i rubrikken om hans forældre lyder sådan her:

"Indsidder i Østerhæsinge Hans Jørgen Pedersen, Bødker og Karen Nielsdatt:"

Faderens erhverv som bødker er skrevet efter hans navn. Det er en typisk variation, der kan lede til misforståelser. Her er det tydeligt på grund af kommaet, at bødker var hans erhverv, men uden kommaet kunne det være hans erhverv eller et tilnavn. Derfor er det vigtigt at sammenholde oplysningerne i kirkebøgerne med oplysninger fra andre kilder, før der drages en konklusion.

Variation 3: Børn født uden for ægteskab

De to første variationer er ikke så svære at regne ud, men den tredje kan volde problemer.

Billedet ovenfor viser et udsnit fra Ubberud Sogns kirkebog med fødslen og dåben af min tipoldemors ældste bror Hans Peter Christian Hansen. Han var født uden for ægteskab den 11. september 1850.

Forældrene er beskrevet som ugifte forældre typisk blev beskrevet:

"Ugivt Anne Marie Klausdatter hos Faderen Gmd Klaus Madsen Veirup og udlagt Barnefader, Undercorporal ved 6te Dragonregiment Hans Chr. Hansen Østerhæsinge."³

Rækkefølgen på oplysningerne om forældrene til et barn født uden for ægteskab er typisk som følger:

1. Ordet "Ugift" (også stavet Ugivt) eller "Fruentimmeret"
2. Moderens fulde navn
3. Moderens opholdssted, ofte beskrevet med husstandsoverhovedets erhverv, fulde navn og bopæl
4. Ordene "og udlagt Barnefader"
5. Den udlagte barnefaders erhverv
6. Den udlagte barnefaders fulde navn
7. Den udlagte barnefaders opholdssted

Man bliver næsten helt forpustet af alle de oplysninger, der står på så lidt plads, men det er jo kun godt. Her fik jeg min oldemors fars navn, erhverv og bopæl foræret – og det er også rimeligt at antage, at Klaus Madsen stadig levede i september 1851. Hvis han havde været død, ville der have stået "Gmd Klaus Madsens Enke i Veirup" eller lignende.

Ved fødsler uden for ægteskab er der altså byttet rundt på oplysningerne om moderen og faderen. Desuden står der tit en anden persons navn indimellem, nemlig den mand eller kvinde, som moderen boede hos. Den rækkefølge giver næsten altid problemer, når kirkebøgerne er blevet indekseret af en computer eller af en person, der ikke kan dansk. Ofte viser indekseringen et forkert navn på barnets far. Derfor er en god idé at udelade faderens navn, hvis du søger i indekseringer, og der er en mulighed for, at barnet var født uden for ægteskab.

Konklusion

Kirkebøger med fødsler og dåb giver os mange oplysninger om barnets forældre, og oplysningerne står tit i samme rækkefølge. Variationer kan forekomme, især hvis barnet var født uden for ægteskab.

Stol aldrig på en indeksering, men læs altid selv, hvad der står i kilden! Hvis du husker den typiske rækkefølge på oplysningerne, kan det hjælpe dig med at tyde præstens eller degnens kragetæer.

Fodnoter

Billedet øverst på siden er fra min barnedåb.

1. Odense Vor Frue Sogn (Odense By og Amt), kontraministerialbog over fødte og jævnførelsesregister 1852-62, folio 184 verso til 185 recto, Fødte Qvindekjøn, 1855: nr. 55; digital kopi, Rigsarkivet, Arkivalieronline (https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?bsid=458423#458423,81770426).
2. Øster Hæsinge Sogn (Svendborg Amt), kontraministerialbog 1813-42, side 11, Fødte Mandkjøn, 1824: nr. 4; digital kopi, Rigsarkivet, Arkivalieronline (https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?bsid=450063#450063,80710838).
3. Ubberud Sogn (Odense Amt), kontraministerialbog 1847-70, side 10, Fødte Mandkiøn, 1850: nr. 13; digital kopi, Rigsarkivet, Arkivalieronline (https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?bsid=458096#458096,81755130).