I maj 2022 blev jeg tildelt certificeringen Certified Genealogist® af den amerikanske organisation Board for Certification of Genealogists (BCG). Det betyder certificeret slægtsforsker, og det kan man ikke blive i Danmark. Derfor vil jeg forklare, hvad det betyder, så I måske bedre kan forstå, hvorfor jeg er stolt af at have fået certificeringen Certified Genealogist®
Du har sikkert set en amerikansk film med en person, der kalder sig advokat og har kontorvæggen fyldt med indrammede certifikater. Det er arketypen på en person, der har købt sig til en titel ved et eller andet online universitet, og som nok ikke ville kunne bestå en reel juraeksamen. Helt ærligt var det min første tanke, da jeg hørte om certificeringen Certified Genealogist®, men jeg undersøgte BCG og kravene for at modtage certificeringen, og det er på ingen måde en certificering, man kan købe sig til.
Krav for at opnå certificeringen Certified Genealogist®
BCG stiller mange krav til dem, der ønsker at opnå certificeringen Certified Genealogist®, og jeg kan ikke fortælle om dem alle i et enkelt blogindlæg. Grundstenen i alle kravene er, at man skal leve op til en vis standard inden for slægtsforskning. Standarden involverer blandt andet følgende krav:1
- Kildekritik og krav om at bruge de mest pålidelige kilder. Det betyder f.eks. at jeg undersøger den originale kilde i stedet for at tro på oplysningerne i en indeksering. Det betyder ikke, at jeg ikke bruger indekseringer, men blot at jeg ikke bruger en indeksering som en kilde, men som et hjælpemiddel til at finde en kilde.
- Præcise kildehenvisninger for alle oplysninger, der ikke kan anses som almen viden. Det er ikke almen viden, hvornår min oldefar blev født, så derfor angiver jeg kilden til oplysningen. En kildehenvisning har flere funktioner, som er vigtige i forhold til den standard, der testes i ved BCG. Den åbenlyse er, at henvisningen skal hjælpe læseren med at finde frem til kilden. En anden vigtig funktion er, at kildehenvisningen fortæller noget om kildens pålidelighed. Hvis kildehenvisningen til oplysningerne om oldefars fødsel var familiens slægtsbog, som ikke indeholder kildehenvisninger, så viser kildehenvisningen, at oplysningerne er usikre og bør efterprøves ved brug af mere pålidelige kilder. Hvis kildehenvisningen derimod var til kirkebogen med oldefars fødsel og dåb, ville kildehenvisningen gøre, at oplysningerne fremstod som pålidelige.
- Analyse og sammenhold af oplysninger fra alle kilder, som man med rimelighed kan forventes at undersøge for at besvare et forskningsspørgsmål. Der er mange elementer i det her krav. For det første at forskningen begynder med et spørgsmål – en specifik opgave. Opgaven kunne f.eks. være at identificere børn af en bestemt mand. Til den opgave er det ikke nok at undersøge, hvilke børn han fik med sin hustru. Det skal også undersøges, om han fik børn udenfor ægteskab. Når alle relevante kilder er undersøgt, skal oplysningerne sammenholdes, og hvis der er uoverensstemmelser mellem nogle af oplysningerne, skal de løses, før man kan drage en konklusion.
En eksamen i slægtshistorisk metode og teknik
Fremgangsmåden er en større skriftlig opgave, som blandt andet består af fire slægtsforskningsopgaver med forskellige formkrav. I den ene opgave skal man tage udgangspunkt i en kilde, som BCG har valgt. Af hensyn til andre, der ønsker certificeringen, må jeg ikke afsløre præcis hvilket dokument jeg skulle arbejde med, men det var et skifte fra 1800-tallet. Nu tænker du måske, at det var et amerikansk skifte, men det var det ikke. Jeg brugte danske kilder i min opgave, fordi slægtsforskning i Danmark er mit speciale. Fokus på testen er på metode og teknik, uanset hvilket lands kilder man benytter.
Omfanget af opgaven er i alt på knap 150 sider. De tre censorers votering tog næsten et halvt år, fordi de bruger meget tid på at undersøge min grundighed og mine kilder – hvilket nok var en udfordring, fordi en del af arkivalierne kun findes i papirform i Danmark.
Certificeringen gælder i fem år, og så skal jeg testes og bestå igen for at beholde den. Kravene til recertificering er ikke de samme som til den første certificering, men et af kravene er, at jeg løbende holder mine evner inden for slægtsforskning ved lige. Der er bestemt ikke tid til at hvile på laurbærrene, men sådan har jeg det også bedst.
Certifikatet på væggen
Jeg håber, at du har fået en vis tiltro til, at certificeringen Certified Genealogist® ikke blot er et certifikat på væggen, men at der ligger en reel afprøvning af mine evner bag at jeg har fået den tildelt.
Du kan læse mere om certificeringen på BCGs hjemmeside, hvis du vil.
Når alt kommer til alt, så er BCG en amerikansk organisation, og derfor har jeg selvfølgelig fået et certifikat til min væg – og i bedste Hollywood stil har jeg faktisk hængt det op. Ikke for at prale, men for at minde mig om den forpligtelse, der ligger i at have det. Jeg har forpligtet mig til at overholde standarden, og det bestræber jeg mig på at gøre, hver eneste gang jeg laver slægtsforskning, uanset om det er min private forskning eller forskning for mine kunder.
Kildehenvisninger
1. The BCG Application Guide (Washington, D.C., USA: Board for Certification of Genealogists, 2021). Board for Certification of Genealogists, Genealogy Standards, 2. udgave (Tennessee, USA: Ancestry, 2019).
